HOGs historie 2021

Af Magnus Nielsen

Foråret/sommeren 2021

Foråret 2021 var stadig ramt af covid 19, men til trods for det blev der trænet flittigt på kunstgræsbanen – Vibe Arena – om end det var i mindre grupper, så regler for forsamlinger blev overholdt.

Vinter Champions League måtte desværre aflyses og de tilmeldte klubber fik deres holdgebyr delvis returneret.

Fodboldafdelingens årsmøde i februar blev afholdt virtuelt via Teams, da fysiske møder ikke var tilladt. Ud af bestyrelsen trådte Benny Nielsen, Susanne Stenkær Ravnkilde og Claus Møller Pedersen.

Nye ansigter i fodboldudvalget blev: Peter Breiner Larsen, Pia Sabroe Christiansen, Jesper Hansen og Anne Krøger Pedersen.

Søndag den 30. maj lykkedes det at afholde ELRO Cup. HH idrætsanlægget inkl. Vibe Arena blev benyttet og inddelt i områder, så der var "lukkede" grupper af hold i hvert område, hvor alle deres kampe skulle spilles inden for gruppen og på samme bane. En kæmpe succes med deltagelse af rekord mange hold. ELRO Cup gav et pænt overskud og pengene vil blive brugt på de nye faciliteter på HH.

Favrskov Kommune bevilligede godt 500.000 kr. til et nyt Rensningsanlæg for spillevand fra kunstgræsbanen Vibe Arena og den nye 5-mands kunstgræsbane, som HOG Fodbold i løbet af 2021 får anlagt på grusbanen. Sammen med 5-mands kunstgræsbanen bliver der også lavet en multibane og en Goal station.

F & E Fodboldskolen v/Oliver Lundgaard havde deltagelse af 187 deltagere. HOG Elite Camp havde deltagelse af 32 spillere, der alle var udtaget til skolen efter en optagelsesdag på Vibe Arena. Skolen havde instruktører fra flere Superligaklubber i Øst-, Nord- og Midtjylland.

Hinnerup Cup og Hinnerup Mini Cup er begge flyttet til weekenden den 11. og 12. september, da stævner i foråret ikke har været muligt på grund af covid 19 og august måned forbeholdt til diverse konfirmationer og andre kirkelige handlinger.

Fodboldudvalget har – i samarbejde med HOG's hovedbestyrelse – arbejdet videre med projekt "Oasen". Der er flere initiativer i gang for at påbegynde at skaffe yderligere midler til finansieringen af bygningen.

Sportsligt kom fodboldafdelingen også flot ud af forårets mange kampe. Serie 2 opnåede en 4. plads efter 14 kampe med 22 point og en målscore på 30-33, men måtte ud i playoffkamp mod IF Midtdjurs og vandt sikkert 7-2.

Serie 4 opnåede en flot 3. plads efter 12 kampe, 27 point og en målscore på 32-12.

Serie 5 sluttede som nr. 1 efter halvdelen af forårets kampe og kom derefter i en oprykningspulje, hvor det efter 6 kampe sluttede med en 4. plads.

Kvinder C2 sluttede på en 5. plads. Kvinder +29 sluttede på en flot 3. plads.

OB 30: 8. plads. OB 35: 5. plads. OB 40: 4. plads. OB 40/7: 9. plads. OB 45: 2. plads. OB 60: 7. plads.

U19 Liga 3: 2. plads. U19 Liga 4: 6. plads.

U16 Liga 2: 1. plads. U16 Liga 5: 2. plads. U16 Piger Liga 2: 3. plads.

U15 Liga 2B: 6. plads. U15 Liga 5: 6. plads.

U14 Liga 3: 3. plads. U14 Drenge C: 4. plads.

U13 Piger C: 1. plads med maks. point 30 efter 10 kampe og en målscore på 40-4.

U12 Drenge Jysk Liga 3: 2. plads.

I alt har HOG Fodbold deltaget i DBU Jyllands og Østjysk Oldboys turneringer med 34 hold.

Efteråret 2021

Efteråret 2021 blev et godt år for HOG Fodbold. Det blev til en række oprykninger for hold i klubben. Serie 2 herrer rykkede i serie 1, 3. holdet i herrer rykkede op i serie 4, U19 drenge Liga 3 rykkede i Liga 2, U14 piger Liga 3 rykkede i Liga 2.

Der var godt 570 aktive medlemmer i HOG Fodbold og med ledere, trænere og diverse hjælpere var der over 700 medlemmer i fodboldafdelingen.

Hinnerup Cup og Hinnerup Mini Cup blev igen i 2021 en succes, afholdt som en endags stævne med kampe for drenge og piger fra U6 til U10 og 8- og 11-mands kampe. Overskuddet blev øremærket til byggeplanerne for aktivitetshuset OASEN.

Efterårets sportslige resultater blev:

Serie 2 herrer – 1. plads – oprykning til serie 1.

Serie 4 herrer – 4. plads.

Serie 5 herrer – 2. plads – oprykning til serie 4.

Kvinder C2 – 2. plads.

U19 Drenge Liga 3 – 1. plads – oprykning til Liga 2.

U19 Drenge Liga 4 – 3. plads.

U16 Drenge Liga 2 – 5. plads.

U16 Drenge Liga 5 – 6. plads.

U16 Piger C – 2. plads.

U15 Drenge Liga 3 – 5. plads.

U15 Drenge C – 5. plads.

U14 Piger Liga 3 – 1. plads – oprykning til Liga 2.

U13 Drenge Liga 2A – 7. plads.

U13 Drenge Liga 3 – 4. plads.

U13 Drenge Liga 4 – 6. plads.

5 hold i oldboys – OB 30, OB 35, OB 40, OB 45 og OB 60.

I alt har HOG Fodbold deltaget i DBU og ØOB med 39 hold.

Vinter Champions League har i efterår og vinter kun deltagelse af ca. 70 hold. Mod 96 sidste år.

I starten af november fik den 14. årige Johanne Krøger Pedersen debut på U16 Pigelandsholdet. Johanne spiller nu for AGF, men er stadig aktiv medlem i HOG Fodbold, hvor hun en gang om ugen træner sammen med U16 Drengene. De seneste mange år har Johanne deltaget på drengeholdene, ofte på hold, hvor spillerne var 1 til 2 år ældre end hende.

I november fik den 16 årige fodbolddommer Matias Gudiksen den store oplevelse at være dommer i en U15 Drenge kamp på IF Lysengs anlæg. Han havde to superliga dommere med som linjedommere. En kæmpeoplevelse for den unge dommer, der til trods for sin unge alder allerede har dømt kampe i Herrer Serie 3. Det er ind til videre, fra han var 15 og nu 16 år, dømt over 60 kampe på forskellig niveauer.

Tirsdag den 7. december 2021 var HOG's sponsorer og fodboldbestyrelse indbudt til orientering om projektet aktivitetshuset OASEN, med foredrag af tidligere Brøndby IF-direktør og superligatræner Troels Bech.